Restaureringen af Thorvaldsens Museums polykrome facader 2001-2009

Thorvaldsens Museum blev opført i 1839-1848 som Danmarks første museumsbygning. Museet blev med Bertel Thorvaldsens (1770-1844) opbakning opført med det formål at huse hans samlinger af egne og andres kunstværker. Thorvaldsens Museum er tegnet af arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll (1800-1856). Bindesbøll var inspireret af antikkens græske, ægyptiske og romerske arkitektur, herunder de farverigt udsmykkede bygninger i Pompeji og Herkulanum. Denne inspiration afspejles bl.a. i museets facader, i form af farvestærke mure, skråstillede port- og vinduesindfatninger, tandsnit, æggestav, kapitalrelieffer og hovedgesimsens palmet- og lotusblomstornamenter. På tre af museets ydre facader ses Sonnes frise, der gengiver Thorvaldsens hjemkomst fra Rom i 1838, samt arbejdet med at bære hans mange kunstværker fra fregatten Rota og ind i museet. Både de polykrome murflader og Sonnes frise er bygget op i farvet cementpuds. Frisen blev dog oprindelig udført i farvet puds og med farvelag udført "al fresco" (dvs. påmalet mens pudsen stadig var våd) efter maleren Jørgen Sonnes (1801-1890) tegninger i årene 1846-1850. Udførelsen og materialerne var dog ikke holdbare. Allerede i 1860’erne begyndte frisen at forfalde, og den blev i perioden 1950-59 helt genskabt i farvet cementpuds under ledelse af billedkunstneren Axel Salto (1889-1961). Bygningen blev fredet i 1945.

I 2001, da de indledende forundersøgelser blev påbegyndt, var bevaringstilstanden af facadernes polykrome murflader meget varierende. I de mest nedbrudte områder var pudsens bindemiddel helt eller delvist borte i overfladen, og facaden fremstod porøs og afsmittende. Mange områder på facaden var dækket af en sort gipsbunden belægning af snavs, og både de polykrome murflader, de skråtstillede port- og vinduesindfatninger og hoved- og kordongesimsen var præget af et stort antal svind- og sætningsrevner. De skråtstillede port- og vinduesindfatninger, der har stor betydning for museets udtryk, var med tiden kommet til at fremstå grå, hvor de oprindeligt havde fremstået mere hvide. Sandstensdelene var generelt meget velbevarede på alle fire facader.

I årene 2001-2008 blev museets fire ydre facader undersøgt, dokumenteret og efterfølgende konserveret og restaureret. Den sorte gipsbundne belægning af snavs blev fjernet. De polykrome murflader blev efter afsaltningen konsolideret. De kritiske sætningsrevner blev kompletteret. De nedbudte områder på facadernes blå og røde profilbånd, samt på indfatningernes blå stafferinger, blev retoucheret. Den oprindelige polykromi på kapitalreliefferne og hovedgesimsens palmet- og lotusblomstornamenter blev, på baggrund af analyser underbygget af arkivmateriale, delvist rekonstrueret, og enkelte elementer på reliefferne blevet forgyldt med bladguld. De skråtstillede port- og vinduesindfatningers lyse udtryk, der er et væsentligt element i bygningens samlede udtryk, blev genskabt.

Restaureringen af Thorvaldsens Museums facader tog udgangspunkt i bygningen som monument med fremtrædende national betydning. Restaureringsetisk har dette betydet, at bevaring er vægtet frem for fornyelse i et krydsfelt mellem ønsket om at bevare de originale materialer og ønsket om at bevare de oprindelige intentioner. I dette krydsfelt er det ikke muligt at genskabe bygningens pragt, som den måtte have tages sig ud ved sin tilblivelse, men alene at søge den uensartede nedbrydning af facadernes forskellige materialer kompenseret, således at disse fremtræder i en balance, hvor de oprindelige intentioner er aflæselige i facaderne som helhed.

Undersøgelse, dokumentation og restaurering af Thorvaldsens Museums facader er udført af BO KIERKEGAARD ApS. Opgaven blev påbegyndt i 2001 og er afsluttet i 2009. Projektet er udført for Thorvaldsens Museum ved Københavns Ejendomme.
Restaureringen er publiceret i "Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 2011"

Figur 1
Vestfacade efter restaurering

Figur 2
Vestfacade efter restaurering

Figur 3
Rekonstruktion af polykromi på sandstensreliefferne

Figur 4
Afsaltning af forureningsbelægning med kemisk pulp pakning

Figur 5
Trapezopskæring af bevægelsesrevner

Figur 6
Tratteggio-retouchering af blå staffering og forsøg med hvid lasering af trukne indfatninger

Page: 1 2